Bowlsudenfor1920500

Udendørs bowls

Spillet stammer fra de engelsktalende lande. Første gang blev det spillet i Skotland. Det er også i disse lande, at udbredelsen blev rigtig stor. Der dyrkes det i alle aldersklasser.

Anlægget er det første anlæg i Danmark med 4 baner og lysanlæg. Banerne blev indviet den 10. august 2019.
Der kan spilles  året rundt, da tæppet er af kunstgræs.

Spilletider

Der er mulighed for at spille hele året, eller blot i sommersæsonen  fra  ca. 15. april til 14. september.

Mødetid et kvarter før tidspunktet, så du er klar til at spille. Der trækkes lod om holdsammensætningen.

Frit spil alle dage hele sæsonen; dog er der planlagte spilledage: 

onsdage kl. 10.00 – 12.00 (kun sommer).
onsdage kl. 13.00 – 15.00
fredage kl. 13.00 – 15.00

OBS! Det er en forudsætning, at der er en ledig bane.

Spillet

Normalt kan man i de engelsk talende lande finde baner til udendørs brug. Ofte med græs der slås som en green, men også på kunststof baner som vores. Det spilles på meget længere og brede baner – og uden en centerblok (som mange indendørs spillere vil nyde!). 

Måden man spiller på svarer nogenlunde til reglerne fra indendørs, dog med nogle ændringer. 

Selve spillet er ens. Det ligner fortsat meget curling og man tæller på samme måde.

Hvis man er i tvivl, så står reglerne også på et banner på den ene port til venstre for banerne.

Kort om spillerne
På hvert team er der en, to, tre eller fire spillere.
Den første der spiller benævnes ”Etter”, den 2. der spiller er ”Toer”, den 3. ”Treeren” – og endelig den sidste spiller – Skipperen.

Man kan have en neutral markør.

Når der er en eller to spillere på hvert hold, bruger hver spiller fire kugler. Med tre spillere på hvert hold bruger hver spiller tre kugler, hvorimod der kun bruges 2 pr. spiller, hvis der er 4 på hvert hold.

Spillet
Der trækkes lod (plat eller krone) om hvilket hold, der spiller først eller sidst.
Den første spiller placerer måtten på midterlinjen mindst to meter fra bagkanten af banen og ikke længere frem end der er mindst 25 m til den fjerneste ende.

Efterfølgende spiller etteren Jack ud på banen, centrerer måtten og ruller Jack så langt som skipper angiver. Dog skal den være forbi 25 m markeringen, men ikke længere end der er mindst 2 m til den fjerneste ende. Der skal dog være mindst 23 m fra måttens forkant til hvor Jack standser. Skipper flytter Jack på tværs under anvisning fra første spiller, indtil denne tilkendegiver over for skipper, at Jack ligger på midterlinjen.

Efterfølgende er det etteren på det hold der har vundet den seneste ”ende”, der nu triller Jack ud. De øvrige spillere står bag måtten.

Spilleren på måtten tager et skridt frem, når kuglen trilles. Bagerste fod skal være på eller inde over måtten når kuglen slippes.
Deltagerne triller derefter skiftevis mellem ”etterne”, skiftevis mellem ”toerne” osv. indtil alle, bortset fra Skipperne, som står ved Jack, har trillet deres kugler.

Nu går de spillere, som har trillet deres kugler til et sted bag Jack, mens skipperne går til måtten og triller deres kugler. Point udregnes i forhold til det antal kugler, der ligger nærmere Jack end modstandernes nærmeste.
Der spilles 12, 18 eller 21 ender medmindre andet er aftalt.

Det er matchlederne fra hvert hold, der bestemmer antallet af ender. Ved testender ligger Jack fast og kuglerne fjernes efter hvert skud.

Særlige betingelser
Hvis Jack i udspillet spilles ud af banen eller er for kort, får modstanderen Jack og skal nu forsøge at trille den ind i det lovlige område. Hvis Jack også fejlleveres denne gang, skal den lægges 2 meter fra grøften.

Kugler, der ender udenfor banen, hvad enten de trilles eller skubbes ud, er døde og skal fjernes og placeres bag den fjerneste grøft. En undtagelse er dog de kugler, som på deres vej berører Jack. Disse kugler betegnes ”toucher” og er stadig i spil (levende), selv om de ender i grøften. En toucher skal mærkes med kridt. Dette gælder dog ikke kugler, der bliver skubbet ind i Jack. En toucher er dog en død kugle, hvis den trilles eller skubbes ud over sidelinjen.

Normalt er det efter de gældende regler hos DGI at hvis Jack i spillet skubbes ud over sidelinjen, er enden død og uden point. I den næste ende er det den spiller, der startede den døde ende, der skal starte.

Hos os i KIF Bowls placeres den Jack, der er spillet ud på Jacklinjen tættest på måtten. Derved tager spillet ikke så lang tid, som det ellers kunne tage.

Hvis Jack skubbes bag banen, skal den ligge i grøften eller lige bag, hvor den krydsede baglinjen. Jack skal så tydeligt markeres med et mærke, hvor den ligge.

Rekvisitter – Udendørs

Klubben stiller bowls m.m. til rådighed, så du skal ikke ud og investere i udstyr.

Ønsker du at købe dine egne kugler,   så spørg ”Baneudvalget”

Kuglestørrelserne m.m.
Det er vigtigt, at man spiller med den kugle, der passer til ens hånd.
Spørg en fra vores Baneudvalg eller en af instruktørerne, hvis du er i tvivl.

Her finder du et link til en oversigt over kuglestørrelser og baner, samt kuglens løb fra Taylor Bowls i Skotland.

TaylorBowlsCatalogue2019B.pdf

Vi spiller udelukkende med ”ACE” kugler i klubben.

Regler udendørs Bowls

1. Spillere
På hvert hold er der en, to, tre eller fire spillere. Den sidste spiller på hvert hold er Skipper. Når der kun spilles med en spiller på hvert hold, er det nødvendigt at have en neutral markør.
Når der er en eller to spillere på hvert hold, bruger hver spiller fire kugler. Med tre spillere på hvert hold bruger hver spiller tre kugler, hvorimod der kun bruges to kugler pr. spiller med fire mand på hvert hold.

2. Spillet
Der trækkes lod (plat eller krone) om hvilket hold, der begynder.

Den første spiller placerer måtten på midterlinjen mindst to meter fra bagkanten, og ruller Jack så langt som Skipper angiver, dog skal den være forbi 25 m markeringen, men dog ikke længere end der er mindst 2 m til den fjerneste ende.

Skipper flytter Jack på tværs under anvisning fra første spiller, indtil denne tilkendegiver over for Skipper, at Jack ligger på midterlinjen. Samme spiller som tril- lede Jack, triller også den første kugle. De øvrige spillere står bag måtten.

Spilleren på måtten tager et skridt frem, idet kuglen trilles. Bagerste fod skal være på eller inde over måtten, når kuglen slippes.

Deltagerne triller derefter skiftevis mellem ”etter”, skiftevis mellem ”toer” osv. indtil alle, bortset fra skipperne, som jo står ved Jack, har trillet deres kugler. Nu går de spillere, som har trillet deres kugler til et sted bag Jack, mens skipperne går til måtten og triller deres kugler.

Point udregnes i forhold til det antal kugler, der ligger nærmere Jack end modstandernes nærmeste.

Der spilles 18 ender medmindre andet er aftalt. Det er matchlederne fra hvert hold, der bestemmer antallet af ender.

3. Særlige betingelser
Hvis Jack i udspillet spilles i en afstand mindre en 2 meter fra den modsatte grøft, skal den flyttes til 2 meter mærket.
Spilles Jack ud af banen eller er for kort, får modstanderen Jack og skal nu forsøge at trille den ind i det lovlige område. Hvis Jack også fejlleveres denne gang, skal den lægges 2 meter fra grøften. Dog skal spilleren, som først trillede Jack, også trille den første kugle.

Kugler, der ender udenfor banen, hvad enten de trilles eller skubbes ud, er døde og skal fjernes og placeres bag den fjerneste grøft. En undtagelse er dog de kugler, som på deres vej berører Jack. Disse kugler betegnes ”toucher” og er stadig i spil (levende), selv om de ender i den bagerste grøft.

En toucher skal mærkes med kridt. Dette gælder dog ikke kugler, der bliver skubbet ind i Jack. En toucher er dog en død kugle, hvis den trilles eller skubbes ud over sidelinjen.

Hvis Jack i spillet skubbes ud over sidelinjen, er enden død og uden point. I næste ende er det den spiller, der startede den døde ende, der skal starte.

Hvis Jack skubbes bag banen og ender i grøften, skal dens placering tydeligt markeres med et mærke.

4. Spillernes roller
Skipper går frem på banen og indikerer, med hvilken længde han ønsker Jack udlagt. Han vejleder også de øvrige spillere på holdet om, hvor han ønsker de placerer deres kugler.

”Treer” foretager eventuelle målinger og bliver enige med modstanderens ”treer” om pointtallet.

”Toer” fører pointregnskabet, med mindre skipper selv ønsker at gøre det.

”Leder” på det hold, der vandt sidste ende placerer måtten, triller Jack, indikerer overfor Skipper, når den ligger på midterlinjen og starter med at trille kuglerne.

Banen – Udendørs

Banen er 32 m lang og 4,5 m bred.

Måtten skal være 60 x 36 cm.

Jack er hvid, og er den kugle, man skal tættest på.

Målebånd til at måle afstande mellem kugler og Jack.

Spray til kridtmarkering på en evt. ”toucher”.

Før spillerne kommer på banerne, skal de ”males” med markeringer på midterlinjen og i hjørnerne.

Arealet KRÆVER, at det kun må betrædes med flade sko med små riller.

10 ting som du skal vide om Udendørs Bowls.

På den ene side af den af kuglen sidder en indstøbt plade, der gør, at kuglen curver som en curlingsten.
Hver gang banerne lejes ud, følger der et regelsæt med.
Bowls minder meget om Curling. Man spiller på samme måde, tæller på samme måde og tænker strategisk på samme måde.
Normalt spiller man i 2 timer. I den periode normalt 9 ender x 2 som i curling.
Der må kun gåes på banen med flade sko (ikke sportssko).
Kuglerne må ikke kastes, men skal rulles hen ad banen.
Et spil består af 2 hold, der spiller mod hinanden.
Single – hver spiller har 4 bowls
Par – hver spiller har 4 bowls
3 mands – hver spiller har 3 bowls
4 mands – hver spiller har 2 bowls

Der må kun være spillere på banen. Der er en aldersgrænse på mindst 12 år.

Læs mere  om Bowls her: DGI BOWLS