Om spillet Bowls

Bowls er et spil, hvor målet er, at rulle en lidt asymmetrisk kugle kaldet Bowls nærmest til en noget mindre hvid kugle kaldet JACK.

Spillet stammer fra De britiske øer og er oprindeligt spillet på meget plane græsflader eller syntetiske baner og i store haller. Det reducerede spil, som vi bruger indendørs, er blevet meget populært her i Danmark, men der er stadig forholdsvis langt mellem klubberne.
DGI har oprettet en særlig Bowls sektion – og det er dem, der har hjulpet os i gang. Tak til Karen Damborg og Poul, DGI Vestjylland Bowls, for en rigtig god introduktion til spillet – og hjælpen bagefter.

Spillet ligner curling, og pointtællingen er da også næsten ens. Kan spilles af både kvinder og mænd i alle aldre og kræver ikke større fysisk udfoldelse – alle kan deltage.

Vi vurderer på, om vi også skal etablere en ungdomsafdeling, en gruppe for studerende og en voksen afdeling.