Firma arrangementer/events

I KIF Bowls har vi sat os for, at udbrede kendskabet til den i Danmark ikke særligt kendte sport: Bowls. Derfor tilbyder vi sponsorer, firmaer, personaleforeninger, grupper o.l. at komme til os for at få en god oplevelse. De første har allerede været her for at prøve.


De samstemmende kommentarer har været, at det var et par gode timer med sjov og lidt konkurrence. Alle kastede sig over spillet. Som en personalechef med 50 kolleger sagde, så havde hun aldrig før set, at mændene ikke gik i baren under eventen.

En anden gruppe (et team på 10 personer) nød at komme ud og får brugt nogle kræfter sammen. Endelig har vi haft familie og vennegrupper på besøg.

Vi hjælper gerne med at klare alt det praktiske

Udendørs

Vi sørger for at leje baner. Der kan max være 24 spillere på de 4 udendørs baner af gangen. Typisk spiller vi en kamp over 2 timer, men har I ikke tiden, så klarer vi også det. Er det en udfordring med vejret, kan vi måske gå indendørs.

Indendørs

Lige nu har vi 12 baner til max 8 spillere pr. bane. Vi anbefaler 6 spillere pr. bane, da det giver det sjoveste spil og flest bowls pr.mand.

Instruktører
I klubben har vi p.t. 17 dygtige instruktører, og kunderne roser dem meget.

Café muligheder
Hvis det ønskes, står vi også for, at I kan få noget at spise i vores Café. Mad og drikke afregnes direkte til dem.


Har du forslag til andre aktiviteter med Bowls indblandet, så tag kontakt til formanden.

Priser for disse arrangementer: Udgangspunktet for disse events kan ses på fanen under “Udendørs” – “Priser ikke medlemmer” – men kontakt os gerne for en pris. Så finder vi sammen en løsning.

Instruktørerne skal have 125 kr. pr. time, minimun 2 timer.